Engle og Orakel læsninger - En portal til din indre visom
60 min.
500,00 kr.
Engle og orakel læsninger – en portal til din indre visdom
Orakelkort, englekort, engle-tarot og tarotkort er langt mere end blot kort – de er spirituelle redskaber, der åbner en direkte kanal til din sjæls dybere visdom.
De fungerer som kærlige guider, der hjælper dig med at huske det, du allerede ved i dit hjerte, men måske har glemt på vejen.
Svarene bor allerede i dig. Nogle gange har vi blot brug for et blidt skub fra universet, et spejl, der bekræfter det, vi mærker, og guider os tilbage til vores egen indre sandhed.
Når jeg læser kort for dig, modtager jeg budskaber gennem klarsyn, klarføling og klarviden – det kan komme som billeder, følelser, ord, energier eller endda dufte. Hver læsning er en energetisk afstemning med netop dig.
Alt er energi. Din vibration er din grundtone – dit indre energifelt. Når din vibration ændrer sig, ændrer dit livsflow sig også.
Derfor viser en kortlæsning ikke en fastlåst fremtid, men et energetisk øjebliksbillede af den vej, du befinder dig på lige nu. Du har altid din frie vilje, og det er netop her, din kraft bor – i dine valg.
Står du midt i en udfordring, et valg eller en situation, der føles uklar eller tung, kan et kortoplæg give dig den klarhed, bekræftelse og retning, du har brug for, så du kan tage næste skridt med ro og tillid.
Booking af læsning:
Når du booker din tid, anbefaler jeg, at du skriver et par ord om, hvad din henvendelse drejer sig om. Det gør det muligt for mig at tune dybere ind på din energi og vælge det helt rette oplæg og de kort, der vil støtte dig bedst.
Jeg har desuden brug for dit fulde navn og din fødselsdato for at kunne forbinde mig energetisk til dig.
Læsninger kan foregå fysisk i min klinik, via Zoom eller som en skriftlig læsning.
Ved skriftlige læsninger skal du forvente en leveringstid på 5–10 dage, før budskabet lander i din indbakke, derfor har jeg ligeledes brug for din mailadresse.
Hvis du ønsker Zoom-læsning, er det vigtigt, at du oplyser din e-mailadresse, så jeg kan sende dig dit personlige link.